I august var det anden gang at Thy Hike officielt løb af stablen: en tre dages vandretur i Nationalpark Thy med luksusmad, bål og helt særlige naturoplevelser.

Maria Vangsgaard er kvinden bag det hele. Jeg kommer til kaffe i hendes hvidkalkede hus i Hanstholm for at høre om hendes liv og arbejde med natur. Det er en augustaften med ustadige sommerbyger - over industrihavnen ligger en lysende dis, og havet er næsten blankt. Maria drikker te og laver kaffe til mig. Vi skal snakke om, hvad Thy Hike giver og gør – både for de 105 deltagere men også for alle os, der bliver inspirerede af idéen. Det støvregner på nåletræerne udenfor vinduet, og vi begynder ..

Photo: Thy hike

Photo: Thy hike

HIKE

Vil du starte med at fortælle hvad Thy Hike er?

”Kort fortalt er Thy Hike en tre dages vandretur igennem Nationalpark Thy - men det er selvfølgelig lidt mere end det. Oprindeligt set var drømmen, at vi skulle lave et vandrefællesskab: at vi skulle revolutionere hele Danmark og måske udbygge til alle Nationalparker og lave Thy Hike Deluxe, Thy Hike Hardcore, Thy Hike Kids Edition. Men så blev projektet så stort, at vi besluttede os for at holde os til Thy Hike for at kunne være med.

Det er 3 gang i år - for første gang udsolgt - at 105 deltagere der skal gå fra Lodbjerg Fyr i Sydthy til Nors Sø på 3 dage. Og det er ikke en dans på roser! De bærer selv deres oppakning og skal selv finde vej. De tænker: Danmark er flad - men det er bare pisse hårdt. Og lige så snart man får en vabel eller at vejret er dårligt, så har man modgang ..

Hver aften er der lokale kokke, som kommer ud og laver bålmad i lejren – essensen af Thy Hike det er lejrhygge, bålhygge. Og det er selvfølgelig med råvarer fra Thy: fisk fra Vesterhavet og økologisk lam, der har græsset i nationalparken. To af kokkene sanker selv – altså samler urter og svampe – og formidler det til deltagerne. Både onsdag og fredag er der naturnørder ude og fortælle: bl.a. Philip, formand for Vild med Vilje. Sidste år fortalte han om ulven, og det var bare pisse fedt - folk var fuldstændigt betagede af det. I år skal han formidle om planterne i den plantage, vi er i.

Den dag de kommer i mål, lørdag, er der After Hike. Målet er lige ved Nors Sø – som er en af Danmarks reneste søer, helt vildt dejlig at bade i – og her kan de få et bad! Derudover kan de få en kold bajer eller et glas kold hvidvin. Og når vi så har spist festmiddag - krabbeklør, Louise laver - så er der livekoncert med Spöket i Köket. Deltagerne får faktisk undervisning i lige at lave sådan et par dansetrin til musikken - det hænger meget godt sammen med en kop øl og sved under armene.”

Photo: Thy hike

Photo: Thy hike

BÅL

Det bålbygge der –som du sagde, var essensen af Thy Hike –hvad betyder det?

”Altså, bålet .. August er jo sådan en årstid, hvor det allerede bliver mørkt kvart i ni. Så det er både fordi, bålet giver lys, det giver varme, man kan lave mad på det .. Men det er også urinstinkterne: altså egentligt behøver vi slet ikke have et hus med el og gaskomfur - vi kan bare lave bål, og så kan vi overleve. Det er sådan back to basic. Det må være det, man kan

mærke, når man sidder rundt om bålet eller spiser et bålmåltid: den der tilfredsstillelse over, at man har gjort sig lidt umage, at man får et måltid, som er nøjsomt – jeg ved ikke, om det er det rigtige ord? Men det går jo ikke stærkt, det er ikke fast food.

Et bål er også dragende. Det er det fedeste at sidde og kigge ind i et bål - at sidde og nyde en kop rødvin eller spise snolder. Det er meget simpelt. Det er også fordi, det er så smukt. Jeg synes, lyden af det er helt vildt beroligende.

Sidste år var der jo afbrændingsforbud – der var krise indeni mig: afbrændingsforbud indtil 5 dage forinden Thy Hike! Jeg fældede faktisk en tåre, da det blev ophørt … Vi har spillet så meget på hyggen, bålhyggen, lejrbålshyggen, og så måtte man bare ikke gøre noget som helst? Så skulle man sidde og snakke rundt om et bål, som der ikke var ild i ... Og når man har vandret en hel dag i Danmark, hvor det ikke er varmt om aftenen, så det er så dejligt lige at få varmen om bålet inden man skal i soveposen ..

Der er også et eller andet magisk ved mødet med mennesker, som du slet ikke kender. Man sidder tæt pakket på bænkene, så man deles lidt og rykker tættere sammen. Så kommer man til at snakke, så kommer man til at dele posen med skumfiduser – og sende den rundt .. det er det der fællesskab: det er dér det mødes. På selve vandreturen er de jo fuldstændigt overladt til sig selv. Selvom man tager afsted fire venner, er det ikke meningen, at man nødvendigvis skal gå sammen - der er også noget lækkert ved bare at tage den i sit eget tempo eller kunne være stille, hvis det er det, man vil.”

Photo: Thy hike

Photo: Thy hike

DET ER DERFOR, VI GØR DET

Kan du fortælle om tidspunkter, hvor du tænker: okay, det her .. det er derfor vi laver Thy Hike!

”Det første jeg tænker på er det første år, vi lavede Thy Hike. Vi var kun 20 - dengang sluttede vi af oppe ved Madbaren. Det var begyndt at regne lige inden man kom i mål, så man var blevet rigtig våd. Alligevel nåede vi at få tændt et kæmpe stort, dejligt bål. Vi var på en plads, hvor der var et lille overdække, og vi var så en flok, der lå indenunder det på vores ligge underlag. Her lå vi og kiggede ud på det kæmpe store bål og på regndråberne, der faldt ned i det, mens det knitrede. Da blev jeg bare helt vildt glad over, at folk var kommet så langt. Der var mange, der havde vabler, og det havde været hårdt. Men de grinte, og vi havde det sjovt. Jeg kan huske, jeg tænkte, det var derfor, vi gjorde det - det var den følelse, vi skulle have frem i folk. Ikke at man skulle køre sig selv fuldstændigt død, men at man i hvert fald godt kunne være stolt af sig selv! Og selvom de 18 mennesker ikke kendte hinanden, så hjalp de hinanden, og de formåede at være rummelige og omfavnende ..

Der er også en anden historie. Det var sidste år. Der var skybrud på første dag, og det var virkelig krise .. Men på et tidspunkt efter aftensmaden, så får vi endelig gang i nogle bål. Det regner stadig lidt, men så sidder der nogen rundt om bålet og drikker whisky og øl og vin. Der er fuldstændigt kaos inden i mig: altså jeg følte, at det var min skyld, at det var skybrud og at folk havde våde soveposer. Forfærdeligt. Så jeg havde det faktisk fysisk dårligt. Men så fik jeg lige øje på, at der sad sådan en flok mennesker, som bare var i det og bare havde det virkelig godt: de var pisse våde, men de havde bål og fik lige et glas vin, og de skulle

alligevel ikke lave andet. Man er bare tilstede lige der. Folk stod hele aftenen og brændte støvler og strømper af, for bare at have noget, der var lidt tørt.”

Photo: Thy hike

Photo: Thy hike

UD PÅ TUR

Hvor stammer din interesse for vandring og natur fra?

”Selvfølgelig stammer det fra min barndom. Jeg er vokset op i en familie, hvor vi altid skulle ud og gå en tur ved havet eller i skoven. Jeg ville altid gerne med - og så finder jeg altid noget i skoven eller på stranden: forsteninger eller svampe, bær, grene, blade .. jeg er sådan lidt en samler i naturen. Jeg tror, det er sådan terapi for mig. Siden jeg flyttede til Thy, har jeg taget en masse kurser, bl.a. noget der hedder Ildfugl. Det gjorde mig ret opmærksom på, at jeg godt gad at blive bedre til at formidle. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad det var, jeg godt kunne lide ved naturen og hvorfor. Dem jeg kom på kursus med, havde det på samme måde: de kunne også godt lide naturen, men havde en tilknytning til den, uden at det var fordi, man var biolog eller noget … Siden det har jeg fået lidt mod på også at udbygge og lære mere. Det er lidt sjovt at interessere sig for botanik og nørde sådan nogle ting i den her alder, men det er virkelig sjovt.”

Photo: Thy hike

Photo: Thy hike

TRYG I NATUREN

Det er interessant, at det kan være svært at sætte ord på, hvorfor man godt kan lide naturen –er det nemmere for dig nu at sætte ord på, hvorfor du godt kan lide at være i naturen?

Det er interessant, at det kan være svært at sætte ord på, hvorfor man godt kan lide naturen – er det nemmere for dig nu at sætte ord på, hvorfor du godt kan lide at være i naturen?

”Jeg kan bedre sætte ord på det nu. Det behøver faktisk ikke at være så dybt: det er det der med, at helt instinktivt er vi indrettet til at føle os trygge i naturen. Især i de naturtyper, som man kender, fra da man var barn. Så jeg tænker, at jeg er kommet hjem nu: jeg har brugt mine somre i nåletræsskove, som er min foretrukne naturtype. Det hænger meget godt sammen med, at det er den, der trækker mig tilbage.”

Hvad betyder det, når du siger: tryg i naturen?

”Det betyder faktisk ret meget .. Det er det, jeg gerne vil have, at Thy Hike skal være for andre: at man er tryg. Det betyder, at du kan gå ud alene, da der ikke er nogle mega farlige dyr i Danmark –”

Udover ulven!

”– ulven! Den møder du aldrig nogensinde. Du kan godt være tryg. Du kender lydene, du kender vinden mod din hud, du har set alle træer og hele skovbunden. Det er naturen, som du har mødt før. Og det er trygt .. Naturen accepterer dig også, for lige præcis den du er: om du ligner lort, om du er sur eller glad. Den piller lige nogle lag af. Når man er i naturen alene, så kan man virkelig være sig selv og lægge alle bekymringer fra sig. Det kan man også i det fællesskab, hvor man er flere: fordi man møder hinanden på nogle andre vilkår – på fuldstændigt lige vilkår.”

Photo: Thy hike

Photo: Thy hike

HAMSTERHJULET

Hvordan er fælleskab i naturen anderledes end andre steder, hvor man er i fællesskaber?

”Det er nok fordi, man er der om den samme ting, samme interesse. Rundt om bålet kan man godt snakke om, hvad folk laver som profession, men det gør man som regel ikke. Man snakker mere om kerneværdier, hvordan ens dag er gået, hvad man har oplevet og om ens sovepose .. det behøver slet ikke være sådan noget prestige.

Jeg forestiller mig at i en travl hverdag, der snakker du ikke med nogen som helst nye. Du møder dine kollegaer, så mødes du med nogen venner på en bar - du snakker ikke med nogen nye. Det gør man bare pr. automatik i det der friluftsfælleskab: også fordi det er sådan et sted, hvor man er nødsaget til at hjælpe hinanden. Jeg håber lidt, det er en åbenbaring for mange af dem, der er med. Det gavner virkelig ens mentale sundhed - og det er lige præcis de tre dage, som er nøglen til at komme ned i balance. Jeg siger ikke, at Thy Hike er lige er den terapikur, du har brug for, men det er afgørende, at det ikke er to døgn men tre døgn. Der sker noget de dage, der gør, at du får koblet fuldstændigt af.”

Jeg har lagt mærke til, at når jeg er på stranden, så er jeg begyndt at samle sten. Det gjorde jeg helt vildt meget, da jeg var lille. Når jeg først er gået i gang med at samle sten, så får jeg det sådan: gud, jeg skal bare samle sten nu!

”Ja, man kan ikke stoppe igen ..”

Og man kan godt gøre det mange. Så er man pludselig 5 venner, der går og samler sten. Man gør ligesom noget, som er ligegyldigt, sammen –

”Som en trance?”

Ja, og alligevel er det helt vildt vigtigt, om jeg finder den dér sten, ik’?

”Jeg har også tænkt på det med at samle ting - det gør jeg stadig selv. Sten og i særdeleshed søpindsvin. Det er bare som om, jeg glemmer fuldstændigt tid og sted - jeg skal bare få øje på den der sten. Men lige nu er det jo kantarellerne! Det er seriøst det fedeste. Selvom jeg tænker: jeg gider ikke ud! - så lige så snart, jeg er derude, er jeg først hjemme igen om 3 timer. Der er en tilfredsstillelse ved at få øje på guldet i skovbunden - og at gå rundt derude i den der ro. Det er sådan en lykkefølelse for mig.

Hvis der bare er 5% af dem, der er med på hiken, som er nogen stressede hamsterhjulsfamilier fra København, så håber jeg, at de inspireres til at bruge naturen mere.”

Photo: Thy hike

Photo: Thy hike

HVORFOR VI LEVER

 Hvad er det så at Thy Hike hjælper med? Eller hvad er det, Thy Hike kan give folk?

”Det er jo et arrangeret hike: de får at vide, hvad de skal pakke i deres rygsæk, og så er der sørget for det hele. Skulle de stå for det selv, uden at kende Nationalpark Thy, ville de ikke ane, hvor de skulle starte, hvor præcis de måtte sove, om der er vand osv. .. Så er der maden: det er meget, at spise kedelig frysetørret mad i tre dage.

1: Det er belejligt.

2: De får serveret lækker gourmetmad midt i naturen i tre dage, og

3: der er rimeligt gode chancer for, at de møder nogen fede mennesker.

I en lille folk på 18 snakker alle med hinanden, men når der er 100, kan man godt melde sig lidt ud af fællesskabet – der er også en frihed i det. Hvad får de mere .. de får hele pakken! Der er også formidlingsdelen - det hele er sådan noget med, at man kan vælge fra og til.”

Photo: Thy hike

Photo: Thy hike

 Hvad håber du at give dem på sådan et mere .. mentalt plan? 

”Altså på mentalt plan, så vil de - uanset hvem de er - føle sig som stærke, seje mennesker, når de kommer i mål. Fordi det er en hård udfordring, og det er ikke noget, man gør til hverdag. Og så håber jeg også, at de på et eller flere tidspunker bliver overvældet af, hvor smuk en verden, det er, vi lever i. Eller bare bliver fuldstændigt betaget af en solstråle, der kommer igennem træerne. Eller den ro, der er om morgenen. Eller at man så en hugorm for første gang.

Og så er der i særdeleshed fælleskabet. Altså mennesker har jo brug for fællesskab. På de sidste to hikes har det bare været så lige til: der var sgu ikke nogen, der prøvede på at imponere hinanden. Hvordan forklarer jeg det? Fællesskabet - det kommer til at sætte sig i dem som et minde. Nogle stunder og nogle mennesker, som har gjort indtryk.

Ikke mindst, skal deltagerne også have følelsen af at være inspireret – at have fået tankerne renset. 3 dage, hvor man bare vandrer og sidder og stirrer ind i et bål - selvfølgelig kører tankerne, men der er bare stor sandsynlighed for, at man i det mindste bliver klar over, hvad der giver mening, og hvad der er man skal. Hvilken retning man skal. Det er de perfekte rammer for at finde svar og ideer. Selv når jeg bare går en tur på to timer, så bliver jeg inspireret eller kommer i tanke om et eller andet.”

Hvorfor er det vigtigt, at man oplever, at det er ligetil at være menneske?

”Det er fordi, at det er mega sundt at blive mindet om, hvorfor vi lever. Det er store ord, men altså. Det hele er sgu ikke så f***ing vigtigt: alle de bekymringer man har i hverdagene, det betyder egentligt ikke så meget. Det kan godt lyde af meget, men helt seriøst, det er livsbekræftende. Det er det virkelig.”

 

BASE

 Hvordan vil du gerne udvikle det? 

 ”Jeg drømmer meget om et fysisk sted: en base til Thy Hike. I Nationalpark Thy. På en eller anden måde i tilknytning til en plantage. Så man har udgangspunkt fra stedet og kan lave langt flere ture - og lave yoga retreats, lave børnehike, lave endagsevents, lave udendørsfestival, friluftsfestival .. Aktiviteter, der følger sæsonerne. Derudover skal der være værelser, som er mulige at leje ud: naturværelser. Og så er det jo egentligt kun fantasien, der sætter grænser for hvilke aktiviteter, der skal være. Jeg vil også teste nogle ture af. Jeg kunne godt tænke mig en efterårshike – lidt alla Thy Hike men i mindre skala ..”

Der er stadig te på kanden, regnbygerne er stoppet og det bliver sent, før jeg forlader det hvidkalkede hus i Hanstholm. Himlen er mørk og fuld af stjerner, og jeg kører igennem Nationalparken på vej hjem, mens jeg tænker på strandsten, kantareller, nåleskov og den billet, jeg skal købe til Thy Hike næste sommer.

public.jpeg

 Interview og tekst af Ida Marie Andersen

Ida er skribent i Rewild Studio. Hun er på orlov fra Kaospiloterne i Århus.

Hun er drevet af arbejdet med natur, æstetik og fordybelsen i håndværk og tekst.